At komme til verden

At komme til verden.

Menneskebarnet kommer til verden som det mest hjælpeløse af alle pattedyr, de er ikke særlig færdige når de kommer, så det er meget afgørende hvad vi gør som forældre.

Barnets instinkt er at være tæt på os og få tryghed, varme og mad. Barnet kommer fra vægtløshed, næring, varme og dæmpet belysning ad libitum ud i en verden med tyngde, lys, larm, lugt, hårdhed, blødhed, kulde, varme. Det er heftigt at komme til verden og et lille ufærdigt nervesystem kommer hurtigt på overarbejde. Heldigvis er det så smukt indrettet at vi har fået nogle ventiler med os i gave som kan hjælpe os tilbage i balance. Evolutionen ville have afskaffet disse ventiler hvis ikke de var nyttige. Ventilerne jeg referer til er gråd og latter.

De fleste spædbørn græder nemlig ikke kun når det handler om at få basale behov dækket, men også – og måske endda allermest for at kompenserer for et overloadet nervesystem. Det er NORMALT at dit barn græder og gråden har et formål!

Det er der bare ikke nogen der fortæller dig når du står som nybagt forælder. Vi taler ikke om det, for de fleste af os har lært, at vi skal holde op med at skabe os og være stille.

Så når dit barn græder, selvom du er den bedste mor eller far, er det mere reglen end undtagelsen, at du føler dig skamfuld og helst vil have det til at gå over i en vis fart. Men tænk hvis raseriet og gråden repræsenterer en anerkendelse af dig som dit barns tryggebase og i virkeligheden er en gave der kan bringe balance, klarhed og samhørighed. Det er dog meget vigtigt at understrege, at jeg her taler om gråd der finder sted når du har tjekket at alle basale behov for mad, bleskift, behagelig temperatur er dækket. Gråd er der for at rense vores system, så vi kan komme tilbage i balance, men det kan være svært at holde rum for hvis vi oplever gråden som skamfuld og af den grund måske ikke selv har fået grædt det vi sku.

Børn gør altid deres bedste!

Vi er vores børns bedste chance for overlevelse, de følger os blindt den første lange tid, ligesom en ælling følger sin mor. De tjekker om vi er der i søvne, de kigger på os for at se hvordan verden er og de ved instinktivt at det er farligt at være udenfor fællesskabet, derfor gør alle børn altid deres bedste. De vil så gerne gøre det godt, men det er ikke nemt med et overfyldt nervesystem og forældre der vil gå langt for ikke at være i ubehaget. Vi skal ”stille op” for vores børn med nærvær og kærlige grænser.